Brug Gmail på Emporia Smart telefonen
Hvis du har en Gmail, kan du koble den til din Emporia Smart telefon. På den måde kan du følge med i din indbakke direkte fra mobilen.
Send mails fra Emporia Smart telefonen
Du kan også se, skrive og sende e-mails fra din Emporia Smart telefon, hvis du har lyst til det. I denne vejledning viser vi, hvordan du kobler din gmail konto til din Emporia Smart telefon.
1. Gå til startsiden. Tryk på tandhjulet øverst i skærmens top.

Trin 2. Tryk på bjælken ”Flere indstillinger”.

Trin 3. Brug din finger til at bladre helt ned i bunden, hvor du finder bjælken ”Systemindstillinger”.

Trin 4. Skærmen skal nu se ud som på billedet nedenfor.

Trin 5. Brug din finger til at bladre ned i bunden, hvor du finder bjælken ”Tilføj Konto”. Tryk på ”Tilføj Konto”.

Trin 6. Tryk på ”E-mail”.

Trin 7. Indtast din Gmailadresse i det øverste hvide felt, hvor der står ”E-mailadresse”.
Herefter indtaster du den adgangskode, du plejer at bruge, når du logger på Gmail fra din computer. Du skriver din adgangskode i det hvide felt, hvor der står ”Adgangskode”.

Trin 8. Tryk på den grønne knap, hvor der står ”Udfør”.

Trin 9. Dette og de næste trin er valgfrie.
Hvis du vil justere, hvor ofte din telefon tjekker din indbakke for nye mails, så læs med her. Ellers gå direkte til trin 12. Se på billedet nedenfor. Hvis du vil ændre, hvor ofte din telefon tjekker mails fra intervallet hvert 15. minut, så tryk på bjælken, hvor der står ”Hvert 15. minut”.

Trin 10. Vælg et andet tidsinterval. Fx ”Hvert 5. minut”.

Trin 11. Tryk på den grønne knap, hvor der står ”Næste”.
Trin 12. Tryk på den grønne knap, hvor der står ”Udført”.
Du kan vælge at skrive dit navn i den nederste hvide bjælke. Navnet, der står her, vises på de beskeder, du sender til andre. Det er ikke et krav, at du skriver noget i feltet.
Tillykke, du kan nu bruge din Gmail fra din Emporia Smart telefon