77 34 18 18

Gem billeder fra internettet med mobilen


Hvis du vil bruge din Smartphone til at gemme billeder fra internettet, så læs med her. Denne guide viser, hvordan du gør. Guiden tager udgangspunkt i en Samsung Galaxy.

1/10

Gå til startskærmen, og åbn internettet

2/10

Skriv i søgefeltet, hvad du ønsker at finde et billede af. I vores tilfælde søger vi på dukaPC. Hvis du eksempelvis vil gemme et billede af en kendt person, så skriv i stedet personens navn i søgefeltet.

3/10

Hvis du allerede har fundet et billede, så gå til trin 4. Du kan gemme billeder fra alle hjemmesider.

4/10

Tryk på Googles billedresultater, som hedder BILLEDER. Googles billedresultater er markeret med rødt på fotoet herunder. Når du trykker på Googles billedresultater, præsenteres du kun for billeder og ikke tekst. Du kan som sagt gemme billeder fra alle hjemmesider, men Googles billedresultater giver mange muligheder.

5/10

Tryk på det billede, du ønsker at gemme.

6/10

Hold fingeren nede på det billede, du ønsker at gemme. Vent nogle sekunder.

7/10

Der popper en hvid boks op på skærmen efter et par sekunder. Boksen giver dig forskellige valgmuligheder. Vælg Gem billede, som er markeret med rødt på fotoet herunder.

8/10

Hvis det er første gang, du henter et billede eller en fil fra internettet, skal du tillade Samsung Internet at få adgang til mobilens billeder og medier.

9/10

Du skal ikke være bange for at give Samsung Internet lov til at tilgå din mobil. Den gennemroder ikke dine ting, men spørger slet og ret om lov til at få adgang til mobilens galleri, så den kan gemme billeder derpå. De fleste apps har brug for at koble sig til mobilen på den ene eller anden måde for at fungere. Måske studser du over, at apps skal have lov til ditten og datten, men forestil dig en verden, hvor appen ikke beder om tilladelse først. Det er af hensyn til vores sikkerhed, at appen beder om tilladelse. En god tommelfingerregel er, kun at bruge apps, som du har tiltro til. Samsung Internet, som vi bruger i denne guide, er en sikker app.

10/10

Billedet gemmes i Galleri, når du har trykket TILLAD.

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service