77 34 18 18

Hvad er en Password manager?

En password-manager er et program, der husker alle dine adgangskoder for dig. Den eneste kode, du stadig skal huske, er koden til Password-manager.


Én adgangskode erstatter de andre


En god måde at beskytte sine onlinekonti på er ved at oprette individuelle adgangskoder til dem alle. Hvis en af dine konti bliver hacket, er de øvrige således ikke i fare.


Men en stærk adgangskode er ikke sådan at huske. Hvis man har mange onlinekonti, kan en password-manager være et bud på en løsning. Password-manageren er et program, som er designet til at gemme dine adgangskoder for dig.


Du kan også få Password-manageren til at lave komplekse kodeord for dig til dine forskellige digitale tjenester. Når du har åbnet din password-manager, kan du tilgå og logge ind på dine forskellige digitale konti.


Bredbånd.dk har testet fem af de bedste password-managers for 2019. Se deres konklusioner her


Husk at finde på et avanceret kodeord til din password-manager, da denne værner om dine øvrige adgangskoder.


Guidelines til kodefraser


Kodefraser er vrøvlesætninger, som kun giver mening for den, der har fundet på den. Derfor udgør kodefraser typisk stærke passwords, der kan bruges som adgangskode til din Password-manager. Især hvis du følger disse guidelines:



  • Kodefrasen må meget gerne være over 30 tegn lang

  • Bland store og små bogstaver, tal og specialtegn (hvis du må) i kodefrasen

  • Kendte citater er no-go. Find på noget unikt

  • Kodefrasen er som tommelfingerregel god, hvis personer, du kender godt, ikke kan regne den ud. Men husk at inkorporere de tre første råd i frasen også


Sådan finder du på en kodefrase


Kodefraser er lange og komplekse. Derfor kan de være svære at huske. En god tommelfingerregel er derfor at binde dem op på minder eller andet, som er specifikt for dig.


Her kommer to eksempler:



  • 1:Sweetmovie19742!2:ParadiesLiebe2012!3:Nebraska2013!


I ovenstående kodefrase er titlerne på kodeordsindehaveren yndlingsfilm og deres udgivelsesår angivet i rangorden – adskilt af kolon og udråbstegn mellem hver filmtitel.



  • Nordjylland1998FørsteHund0404BrunpelsMedHvidPlet


Eksempel nummer to henviser til et minde fra kodeordsindehaverens første hundekøb, som blev foretaget i Nordjylland 1998 4. april, samt at hunden havde brun pels med en hvid plet.



Hjælpen er altid lige ved hånden

Ring til os, så vi kan hjælpe dig i gang 77 34 18 18

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service