2 min.
Trustpilot
+45 77 34 18 18

Hvad er ordbogen?


Ordbogen er en del af i dit SMS-program på din Emporia Select telefon. Ordbogen gætter, hvilke ord du vil taste, når du skriver en sms.

Hvordan virker ordbogen?


Hvis du eksempelvis vil skrive ”hej”,  skal du normalt trykke to gange på firtallet for at få et ”h” frem. Derefter trykker du to gange på tretallet for at skrive et ”e” og til sidst taster du fem for at skrive ”j”. Når ordbogen er sat til, skal du kun trykke en enkelt gang på hver af de tre taster, fordi ordbogen kan gætte, at du vil skrive ”hej” baseret på de tal, du trykker på.

Guide til at deaktivere ordbogen 


Hvis du gerne vil slå ordbogen fra, så telefonen ikke gætter, hvad du er ved at skrive, eller hvis du omvendt gerne vil have den sat til, så læs med her. I denne vejledning forklarer vi, hvordan du aktiverer eller deaktiverer ordbogen på din Emporia Select-telefon.

Før vi starter


Når der i det følgende står, at du skal trykke ind på et bestemt menupunkt, så gøres det ved at bladre hen til menupunktet med op/ned-knapperne øverst i midten. Du går ind i menuen ved at trykke på knappen med den grønne telefon.

Brug billederne som rettesnor


Billederne viser, hvordan skærmen skal se ud, når du følger guiden rigtigt. Brug billederne som en hjælp, så du ved om du er på rette vej.  

1/4

Trin 1. Start på ”Startsiden”.

2/4

Trin 2. Tryk på ”menu”-knappen.

3/4

Trin 3. Tryk på 6 tallet, så der kommer en gul firkant rundt om værktøjet. Tryk på knappen med den grønne telefon for at åbne ”indstillinger”.

4/4

Trin 4. Tryk direkte på 9 tallet. Nu ser skærmen ud som på billedet nedenunder.

Hvis du vil aktivere ordbogen, så skal du trykke på 1-tallet. Vil du slå ordbogen fra, så skal du trykke på 2-tallet.

OBS: Har du ikke menupunktet 9. (den der hedder ”Tekst genkendelse” inde i indstillinger), så skal du trykke tilbage til startsiden på telefonen. Det gør du ved at trykke på knappen med den røde telefon nogle gange, indtil du kommer tilbage til det store digitalur på skærmen. Dette er startskærmen.

Tast så *#11456#. Når du har gjort dette vil der kortvarigt komme en engelsk tekst på skærmen. Prøv ovenstående igen – så virker det!

Seneste nyheder, guides, tips og tricks

Spørgsmål og svar Ring mig op Kunde Service