Trustpilot
+45 77 34 18 18

Nem tilstand på Samsung Galaxy


Årgh! – så skete det igen. Du ville trykke på kontakter, men kom i stedet til at ramme indstillinger eller et andet program.


Du er ikke alene, hvis de mange og små apps på mobilens startskærm indimellem giver dig lyst til at kaste mobilen hen, hvor peberet gror.

Heldigvis findes der en løsning på problemet, som allerede er installeret på mobilen. Samsung Galaxy har nemlig en funktion, som hedder Nem tilstand.


Nem tilstand gemmer overflødige apps væk og forstørrer samtidigt de mest anvendte. Nem tilstand er oplagt til dig, der sukker efter en relevant skærm, som gør mobilen mere effektiv i brug. 


Når du har læst denne guide, har du helt styr på, hvordan Nem tilstand aktiveres på Samsung Galaxy.


Før vi går i gang, får du en forsmag på Nem tilstand, så du lettere kan afgøre om funktionen er noget for dig. De øverste billeder viser Samsung Galaxy i normaltilstand. De nederste billeder viser mobilen i Nem tilstand.


Nem tilstand er et skærmlayout, som gør mobilen mere brugervenlig. Sandsynligheden for at trykke på noget forkert er mindre, fordi mobilens programmer er forstørret og fordelt på fere sider.


På den måde bliver det mere overskueligt at finde det program, du skal bruge samt at trykke på det rigtige i første forsøg.  


Sådan aktiverer du Nem tilstand på Samsung Galaxy

1/5

Begynd på hjemskærmen. Hvis du ikke er sikker på, hvilken side hjemskærmen er, så tryk på den firkantede knap i skærmens bund, så sendes du automatisk til hjemskærmen på Samsung Galaxy. Der sker ikke noget ved at trykke på den firkantede knap, selvom du allerede er på startskærmen. Så forbliver du bare på skærmen. Når du er på hjemskærmen, så før fingeren nedad (eller opad), så appoversigten kommer frem.

2/5

Vælg ”indstillinger”.

3/5

Vælg ”skærm”.

4/5

Vælg ”Nem tilstand”.

5/5

Tryk på cirklen ud for ”Nem tilstand”, så cirklen bliver blå i midten. Afslut ved at trykke ”UDFØRT”.

Sådan! – Nu er skærmen sat til Nem tilstand. Vi håber, mobilen bliver mere effektiv i brug for dig nu.


 Hvis Nem tilstand ikke virker som det skal, eller vejledningen på anden vis ikke svarer til din Samsung Galaxy, så ring til os på 77 34 18 18, så ser vi på det sammen.


NB: Du skal være dukaSMART kunde for at få sparring af kundeservice.


Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du ikke er kunde. Så tager vi en uforpligtende snak om, hvilken Dukaservice, der gør din hverdag med teknologi mest effektiv.

Seneste nyheder, guides, tips og tricks

Spørgsmål og svar Kunde Service