Juster lydniveauet på en Emporia Smart telefon
Du kan skrue op og ned for lyden på din Emporia Smart telefon, så lydstyrken passer bedre til dig. Du kan justere lydstyrken for både alarmfunktionen og opkald.
Tilpas lydniveauet på din Emporia Smart telefon
1. Gå til startsiden
Tryk på tandhjulet øverst på skærmen. Hvis du er i tvivl om, hvordan tandhjulet ser ud, så kast et blik på billedet nedenfor. Tandhjulet er her omkranset af en rød streg. Vær opmærksom på, at tandhjulet på din egen skærm ikke omkranses af en rød streg.

Trin 2. Før fingeren opad på skærmen, mens du bevarer et lille pres
På den måde bladrer du nedad på siden. Find knappen, der hedder ”Flere indstillinger”. Se på billedet nedenfor. ”Flere indstillinger” er den knap, der omkranses af en rød streg.

Trin 3. Din skærm skal se ud som på billedet nedenfor

Trin 4. Find skærmknappen, der hedder ”Audio-profiler”. Tryk på den
Er knappen ikke på siden, så før fingeren opad på skærmen. På den måde bladrer du nedad på siden. Bladr indtil du finder ”Audio-profiler”.

Trin 5. Tryk på den blå knap til højre for ”Generelt”

Trin 6. Tryk på ”Lydstyrke”

Trin 7. Nu kommer du til en side, hvor du kan justere lydniveauet
Du ændrer lydniveauet ved at føre din finger til højre eller venstre på de blå streger. Den nederste streg justerer alarmens lydstyrke. Den øverste streg justerer lydstyrken for telefonopkald. Du afprøver lydstyrken ved at trykke på de blå streger.

Trin 8. Lydstyrken er højest, når den blå cirkel føres helt til højre med fingeren
Når du er tilfreds med lydniveauet, skal du trykke på ”OK” nederst til højre på skærmen.

Tillykke! Nu har du justeret lydstyrken på din Emporia Smart telefon.
Vær opmærksom på...
.. At du også kan justere lyd- og vibrationsstyrken, når du SMS’er og trykker på skærmen generelt. Lær at indstille vibration, tastaturtoner og lyd ved berøring.