Trustpilot
77 34 18 18




Streamingguide: HBO Nordic


HBO Nordic er en af nordens største streamingtjeneste. De står bag nogle af verdens mest populære og prisvindende serier, som har trukket mange millioner seere verden over. Hvis du er til serier og gerne vil følge med i en historie over længere tid, så er HBO Nordic et oplagt valg.





1/14

Hvad er siden/hvem står bag den?

HBO (der står for Home Box Office) er et amerikansk firma, der står bag mange af de største serier fra de sidste 25 år, såsom Sex and the City, Mad Men, Game of Thrones og Chernobyl. De priser sig over at lave serier i film-kvalitet, altså med store budgetter, gode skuespillere, flotte effekter og ingen reklameafbrydelser. Den filosofi har de fortsat i deres streamingtjeneste, hvor vi i Danmark har adgang til HBO Nordic.

2/14

Er den dansk/international?

Det er den nordiske version af den amerikanske virksomhed HBO.

3/14

Hvordan opretter man en konto?

Du starter med at gå ind på hbonordic.com, hvor du vil få muligheden for at oprette en konto.

HBO er lidt speciel, da du skal vælge nyhedsbreve FRA og ikke TIL. Derfor, medmindre du klikker boksen af, så får du automatisk nyhedsbreve fra dem. Derefter skal du indtaste dine kreditkortsinformationer:

4/14

Hvordan finder du det, du har brug for?

Nu vil du komme til din velkomstside, som også indeholder kategorier og en fane til din huskeliste, hvor du kan tilføje programmer for at kunne se dem senere.

5/14

Der findes også en hel afdeling af HBO’s service, der er tiltænkt børn. Den hedder Toonix, og første gang, du går ind på den, vil du blive mødt med denne besked:

6/14

Generelt set fungerer Toonix efter samme princip som HBO’s øvrige side – der er lavet forskellige former for kategorisering, så det er lettere at finde frem til det, man gerne vil se osv. Ud over det, så er der et banner med genkendelige figurer fra de mest populære titler i toppen, så man bare kan klikke på dem og ryge direkte hen til ens yndlingsfilm eller -serie.

7/14

Hvis du holder musen hen over billedet, vil der dukke en blå cirkel med et afspilningsikon op. Tryk på den, hvis du vil se filmen/serien.

8/14

Hvad koster det om måneden?

HBO Nordic koster 99 kr./md.

9/14

Hvor meget indhold er der?

På HBO Nordic kan du finde alle de serier, som HBO selv har produceret – såsom Mad Men, Game of Thrones og Sex and the City, og derudover også et bredt udvalg af primært udenlandske film og serier.

10/14

Hvor ofte kommer der nyt på siden?

Ligesom mange af de andre tjenester er det svært at sige præcist, men man kan sagtens regne med, at der jævnligt kommer nyt indhold på HBO Nordic, dog ikke på daglig basis.

11/14

Er det på dansk eller med danske undertekster?

Alt, der ikke er på dansk, er tilgængeligt med danske undertekster.

12/14

Kan man caste det til et tv?

Ja, du kan caste med en Chromecast.

13/14

Hvordan afmelder man tjenesten igen?

Du kan afbestille under ”Min konto”, hvor ”Afbestil abonnement” står lidt skjult øverst til højre.

Du vil få et pop-op vindue, hvor de vil forsøge at holde på dig lidt længere.

14/14

Hvis du holder fast i at opsige dit abonnement, så kommer du frem til denne skærm, og dit abonnement er opsagt.

Seneste nyheder, guides, tips og tricks

Fornavn
Efternavn
Spørgsmål og svar Kunde Service