77 34 18 18

5 ting du bør overveje, før du køber en computer til dit barn

Børn er efterhånden født digitale. Mange har haft deres første iPhone i hånden, før de har sagt deres første ord, og en 3-årig kender efterhånden flere apps end én på 30. Det kan derfor virke omsonst at tage snakken om, hvad du skal overveje, når barnet er gammelt nok til at få sig egen computer – for har de ikke allerede haft en længe?

Både ja og nej. Selvom dit barn har haft teknikken mellem hænderne og lært de grundlæggende spilleregler, så er der stadig stor forskel fra en computer, der indeholder mere avanceret mekanik.

I denne her artikel vil vi gennemgå 5 ting, du bør overveje før dit barn får sin første computer.

1. Hvad skal den bruges til?
Pak dine antagelser om den ”rigtige” computer (aka. MAC eller PC) væk for en stund. Den computer dit barn har brug for, er ikke nødvendigvis den, du har de bedste erfaringer med. Det skyldes, at jeres behov er grundlæggende forskellige.



Derfor kan det være en god idé at finde ud af, hvilken type computere, der findes på dit barns skole – og lade det være dit udgangspunkt for valget. Hvis skolen bruger PC, så er det langt nemmere at købe en PC, så det bliver nemmere for dit barn at dele filer og tilgå netværket.



Hvis der er frit slag, og det mest af alt handler om at lækker grafik og design, kan en MAC også være en mulighed.

2. Hvad må den koste?
Der er stor forskel på priserne på computere. Og set i lyset af, at dit barns computer sandsynligvis skal holde til alt fra fedtede fingre, mælk i tastaturet og at blive slæbt fra klasselokale til klasselokale, behøver det måske ikke at være ved barnets første computer, at du tømmer sparegrisen.

Det giver mening at overveje levetiden på computeren i forhold til, hvem brugeren er. Der er trods alt forskel på en 45-årig kontoansat og en 6-årig. Gå derfor efter en økonomisk model, hvor barnet har alle nødvendige redskaber til rådighed, men hvor du kan leve med skrammer, slid og leverpostejfingre.

3. Stiller skolen computere til rådighed?
Nogle folkeskoler stiller computere til rådighed i de timer, hvor børnene bliver undervist. Ordningen hedder ”Bring Your Own Device” (medbring dit eget udstyr, red.), og har den fordel, at der ikke gøres forskel på forældre, der har råd til at købe deres børn en computer, og dem der ikke har.

Tjek derfor med dit barns folkeskole om de har ordningen - eller er ved at implementere den. Så kan det måske være overflødigt at investere i en ny computer.

4. Har computeren brug for tilbehør?
Sidst men ikke mindst er det en fordel at tjekke, hvilke projekter, der er sat i søen for skoleåret, som måske kræver mere tilbehør til computeren.

Det kan f.eks. være en printer til opgaver eller kreative projekter, der skal bygges ud fra papir. Eller en speciel type software – designet til børn – som koster ekstra, men kan være en fordel i undervisningen.

Det kan også være et antivirusprogram, som duka anbefaler, at alle computerejere tænker ind i deres køb. Det har særlig stor betydning, når brugeren er et barn. Her er risikoen større for, at der havner malware og andre dårligdomme på PC’en, fordi børn ikke har lige så meget viden om, hvad de må/ikke må klikke på af internettets mørke websites.

5. Har du styr på Forældrekontrol?
Hvad enten du vælger en MAC eller en PC, så er det bedste, du kan gøre at børnesikre din computer. Begge styresystemer har forskellige blokeringssoftware installeret på forhånd.


Læs artiklen: Sådan gør du din computer børnesikker

Med forældrekontrol kan du:



  • Bestemme hvilke websites, dit barn må/ikke må besøge

  • Blokere for downloads

  • Slukke for webcammet

  • Bestemme et tidsinterval hvor computeren må bruges (så du undgår for meget skærmtid)

  • Filtrere apps, spil osv., som kan være uhensigtsmæssigt for barnet



Hvis du har styr på de 5 punkter, vi her har nævnt, er du godt på vej til at sikre dit barn en god digital start på skoleåret. Hvis du vil have en computer skræddersyet til dit barn, så kan du også vælge at købe én gennem duka. Vi hjælper dig med alt fra installation til vejledning i at købe barnets første computer.

Køb eller lej en computer til dit barn hos Duka

Hjælpen er altid lige ved hånden

Ring til os, så vi kan hjælpe dig i gang 77 34 18 18

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service