Er din PC sikret mod computervirus?
Du kender nok udtrykket, at noget kommer “som en tyv om natten". En talemåde der knytter sig til en negativ, måske ligefrem ødelæggende hændelse, der indtræffer uden varsel. Overrumplende, destruktiv oglammende. Det sidste i hvert fald, hvis “tyven” viser sig i form af en virus, det er lykkedes at inficere og delvis kontrollere din computer. Utroligt og lidt fascinerende at det lader sig gøre. Fagre nye verden, ikke sandt? Men helt forstyrrende og destruktivt og derfor noget, der skal tages alvorligt.
Teknologien i computere, stationære PC’ere og tablets bliver til stadighed mere kompleks og avanceret. Desværre gælder det også computervirus og malware – den overordnede betegnelse for en usynlig virus – der sammen med andre “spændende varianter”, hver dagforsøger at inficere enhver computer.
En trussel der er allermest overhængende, når vi surfer og henter filer på nettet.
Overrumplende og som en tyv om natten… bare døgnet rundt. Og derfor er det så vigtigt, at din PC er vaccineret mod virusangreb
Hvis din virusbeskyttelse har nogle år på bagen, kan vi kun anbefale at få den opdateret hurtigst muligt – alternativt helt udskiftet med en ny og dokumenteret effektiv antivirus-software. Vi rådgiver og hjælper dig meget gerne, så din computer er bedst muligt beskyttet mod at få ødelagt eller ligefrem stjålet dine mest uvurderlige filer og dokumenter:
Dine familiefotos og videoen af det første barnebarn; de personlige passwords og den elles sikre adgang til din netbank.
Vil du gerne vide om din computer er godt beskyttet mod virus og malware?
Så skriv dit nummer her og lad os tage en uforpligtende samtale
*Når du udfylder formularen, giver du os samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.
Duka sikrer dine data og uskadeliggør virus
Som computer og IT-leverandør til private ved vi, hvor vigtigt det er at passe rigtig godt på kundernes data. Og hvor vigtigt det er at praktisere et højt og ensartet IT-sikkerhedsniveau. Derfor indeholder Duka’s Sikkerhedsabonnement også den måske bedst antivirus-beskyttelse, der fås lige nu. Med et Sikkerhedsabonnement får du også automatiske opdateringer af computerens programmer. Og så sikkerhedskopier vi dine data hver halve time…
Et Duka Sikkerhedsabonnement uskadeliggør bl.a. computervirus
Usynlige og destruktive
Det overordnede begreb for computervirus er “malware” – en forkortet sammenstilling af ordene malicious (ondsindet) og software. Usynlige virus-programmer der finder en vej ind på din computer, ofte kodet til at installere sig selv og høste data, filer og dokumenter. En computervirus kan eksempelvis slette eller sende data videre. Den kan sprede sig, hver gang du sender eller modtager en inficeret mail. I værste fald blokerer eller helt overtage computeren. Det kan ske, hvis du – trods en vis skepsis – alligevel vælger at downloade et GRATIS-program eller en PDF fra nettet. Tilforladelige gratisprogrammer og ditto filer er ofte helt bevidst inficeret med computervirus.
Et usynligt virusangreb også indtræffe, hvis du for eksempel vælger at aktivere en lidt underlig mail, der måske nok er stilet til dig personligt men hvis emne eller afsender samtidigt er total ukendt for dig. Den slags phishing-mail, har udelukkende til hensigt, at du skal bide på krogen og aktivere dens usynlige virusindhold.
Herunder beskriver vi de potentielt ødelæggende varianter og deres egenskaber.
VIGTIGT > Til beroligelse skal vi understrege, at der heldigvis findes og til stadighed udvikles antivirus-programmer, der effektivt beskytter din og vores alle sammens digitale hverdag mod mulige trusler og angreb.
1. Spyware-virus/Spionagevirus
Som navnet siger, spionerer denne computervirus, når du bruger din computer.
Uden dit vidende, diskret og helt usynligt. Spyware kan indsamle adgangskoder, kreditkortnumre og din browserhistorik. Den kan tilmed aktivere computerens webcam – og infiltrere på flere forskellige måder:
- Ved at gemme sig i ondsindede pop-ups
- Ved download af software
- Gennem vedhæftede e-mails, piratkopieret film og musik.
De data, Spyware opsamler over længere tid, er en simpel handelsvare, der sælges til en tredje part – typisk cyber-kriminelle, der kan bruge de stjålne data til at hacke sig ind på din og andres computere.
2. Adware-virus / Reklamevirus
Denne virustype er ikke i udgangspunktet ondsindet. Adware er en fællesbetegnelse for div. gratis hjælpeprogrammer, der ret hurtigt begynder at sende dig pop-up bokse med reklamer, du ikke har bedt om, når først programmet er installeret på din computer.
Adware omdirigerer dine on-linesøgninger til annoncerings-websteder og indsamler sporingsdata om de websteder, du besøger. Altsammen med henblik på at vise dig relaterede og tilpassede reklamer.
Inden du downloader et sådant gratis hjælpeprogram, bliver du heldigvis næsten altid bedt om at give dit samtykke til, at programmet må installeres. Det nemmeste er selvfølgelig bare at krydse af ved “I agree” i programbetingelserne, men du undgår altså en strøm af uønskede pop-up bokse, hvis du ta’r det kritiske blik på, inden du installerer et program, der måske er en Adware. Det gælder i udstrakt grad, hvis en hjemmeside vil have dig til at downloade et program, du ikke selv har søgt eller bedt om.
Det kan godt betale sig at læse det med småt. Også selv om teksterne tit er lange og uoverskuelige. Den slags tekster er måske helt bevidst gjort meget lange med den simple bagtanke, at alle mere eller mindre får lyst til bare at klikke på “I agree”.
3. Ransomware-virus / Løsesumvirus
En af de helt barske. En Ransomware-virus inficerer din computer, krypterer og fastlåser dele af – eller alle computerens funktionaliteten og filer. Herefter kræver afsenderen en løsesum, for at låse computeren eller de berørte filer op, så de igen er tilgængelige for dig. Denne virus har sin helt egen destruktive niche:
Den krypterer oftest filtyper, der har stor værdi for rigtig mange af os – vigtige, personlige dokumenter og billeder. På den måde er Ransomware psykologisk set udspekuleret, da du og jeg nok altid er mere tilbøjelige til at ville betale for familiebilleder eller vigtige arbejdsdokumenter end for ligegyldige data, vi alligevel ikke ved, hvad er.
Afsendere af Ransomware fremstår ofte autoritære og lettere truende i sine efterfølgende “løsesums-mails”, der også truer med, at de personlige dokumenter og billeder mv., vil komme til offentlighedens kendskab, hvis de ikke får betalt deres løsesum. Med de truende formuleringer håber hackeren, at modtageren er mere tilbøjelig til at ville betale, det krævede beløb her og nu.
4. Bots-virus / Robotvirus
I udgangspunktet er en bot designet og kodet til at udføre mange automatiserede opgaver og funktioner på din computer – og er som sådan ikke noget, der skader den.
Indimellem sker det så desværre alligevel, at en bot indgår som en del af en større, destruktiv sammenhæng. Derfor tillader vi os også at klassificere bots som en potentiel malware.
Når en bot – som en del af en malware – først har inficeret din computer, kan den udføre mange destruktive opgaver og kommandoer. Helt uden dit vidende.
Cyber-kriminelle forsøger tit at inficere flere computere med samme type bot – i håb om at lave et såkaldt ”botnet” – et robotnetværk. Hensigten er at kunne fjernstyre de inficerede computere, stjæle følsomme data, spionere og distribuere spam og pop-ups.
I værste fald sletter bot’en også diverse indhold på computeren.
5. Rootkits-virus / Administratorvirus
En af de absolut mest avancerede og skadevoldende computervirus – en sand malware. Rootkits er et stykke software, der gør det muligt for – oftest hackere – at sende forskellige slags malware ind i en computer. Også her er hensigten at overtage kontrollen med computeren og få adgang til personfølsomme data og økonomiske oplysninger. Rootkits kan ligne den type software, der benyttes i den gode sags tjeneste, når IT-fagfolk på afstandskal håndtere problem:
Hvis du selv har prøvet at få en hjælpende hånd fra en IT-supporter via nettet, har du nok også oplevet, at der først skulle installeres et lille stykke software på din computer. En viewer-funktion der gjorde det muligt for IT-supporteren at styre din mus og fikse dét, der var problemet. Hvis du lader andre installere sådan en viewer-software, skal du være sikker på at det er en seriøs og troværdig IT-partner. Et firma og en person, du har høj tillid til. For det skal være trygt og kun foregå med dit samtykke. I den gode sags tjeneste. Vores bedste råd er at undersøge IT-partnerens ry og rygte – og ikke bare gå efter den mest ivrige og den med den billigste pris. Det kunne nemlig være, at der i stedet for en almindelig viewer-software helt bevidst blev installeret en destruktiv rootkits-software. De kan nemlig ligne den omtalte fjern-support software – men i stedet for at blive afinstalleret efter endt opgave, kan rootkit-softwaren forblive på din computer og gi’ direkte adgang til alle data. Helt usynligt. Og dér fungere som transportør af alle slags malware:
En Rootkits-virus indeholder nemlig ofte flere andre “usynlige værktøjer”, der sikrer hackere fuld kontrol over computeren. Et af disse værktøjer er Key-loggers, der registrerer ethvert tastetryk
Uden at du aner det, sendes dine personlige oplysninger, passwords og log-in, kreditkort- og bankoplysninger videre til de cyber-kriminelle.
Vær derfor altid naturlig skeptisk, hvis du har fået en underlig mail i din indbakke. Denne malware lister sig nemlig helt usynligt ind i din computer. Forklædt som en phishing-mail – en lokke-mail. Alt hvad hackeren håber på er, at du aktiverer mailen –
hvorefter rootkits slipper uset ind i computeren.
Det sikreste er at slette enhver mail, der forekommer dig ubekendt, virker mystisk
– eller lokker med en “gevinst” eller noget lignende, tilsyneladende attraktivt.
Rootkits farlighed skyldes også, at den kan integreres og pakkes sammen med andre, mere kendte filer – måske en PDF du henter på nettet. Vi opfordrer til at være naturlig skeptisk, hvis du en dag lander et sted på nettet, der lokker med kopierede medier, apps med mere – FOR FREE. I den slags tilbud lurer risikoen for, at du kommer til at miste mere end de dokumenter, billeder, programmer mv., der ligger på computeren.
6. Computer worms / Computerorm
En orm er er også en slags computervirus, men med den væsentlige forskel, at den
kan sprede sig selv fra computer til computer – uden at skulle aktiveres manuelt. Ofte udnyttes sikkerhedsbrister i computerens operativsystem eller i browserens. Som flere af de andre beskrevne vira, kan en orm også medbringe særdeles skadelig malware, som eks. – uden dit samtykke eller vidende – installeres i computerens mailprogram, der så sender ormen videre til alle, der er registreret i computerens adressebog.
7. Den Trojanske Hest / Trojanervirus
Betegnelsen stammer så langt tilbage som hele 700 år før vores tidsregning. Udtrykket findes i digteren Homer’s store epos “Odysséen”.
I fortællingen har byen Troja været belejret af grækerne i 10 år. Da de endnu ikke er lykkes med at erobre byen, beslutter de sig for at bygge en kæmpehest i træ, bruge den som skjul for de mest dristige krigere, og på den listige vis – efter 10 års belejring – endelig lykkes med at komme ind bag byens forsvar:
Den store, hule trækonstruktion bliver bygget færdig og fyldt med angrebslystne, græske soldater. Byens hårdtprøvede indbyggere, trojanerne, tager træhesten til sig, som den gave den er tænkt som, og trækker den vagtsomt og under stor forsigtighed ind gennem byporten. I den bælgmørke nat der fulgte, krøb de græske krigere ud af træhesten og åbnede Trojas byporte for den ventende, græske hær. Således lykkedes det grækerne at erobre Troja. Deraf udtrykket Trojansk Hest.
Som virus er Den Trojanske Hest også i stand til at bringe “erobrere ind” – uset og helt diskret. Du bemærker intetanende den igangværende overtagelse af din computer. Ikke før du pludselig oplever, at computeren ikke fungerer, som den plejer.
En Trojansk Hest udgiver sig for at være en accepteret filtype, som du ikke har nogen betænkeligheder med at lægge på computeren. Når den først er downloadet eller installeret, bryder den frem og udfører sine ødelæggende handlinger. summarum:
En trojanervirus er et skadeligt program – designet til ét eneste, kynisk formål:
At hacke din computer og personlige filer af enhver slags
Der er måske en virus på din computer…?
Langsommelighed kan være en indikator på, at noget er i gære. Især hvis den udvikler sig og din computer en dag slet ikke reagerer på dine tastetryk. Eller måske vil et program ikke åbne – eller et åbent programvindue lukker måske pludselig af sig selv…
Med en computervirus er det desværre ikke altid til at afgøre, om det er en malware eller virus, der har inficeret computeren. Årsagen er den indbyggede snedighed, der er en vital del af mange typer malware. De er så avanceret lavet, at de slet ikke bemærkes i første omgang. Og derfor kan der gå lang tid, inden du opdager, at noget er anderledes eller måske helt galt med din PC.
Heldigvis er der ingen regler uden undtagelser: For trods “usynligheden” vil din computer begynde at vise symptomer, der peger på, at den er blevet angrebet og inficeret.
Læs artiklen og bliv mere vidende om de forskellige symptomer, og hvad du selv kan gøre, for at sikre din computer mod virusangreb.