77 34 18 18

Min telefon starter programmer af sig selv


Du har måske oplevet, at din Emporia Smart telefon åbner programmer af sig selv eller ringer til personer, uden du vidste det. Det sker typisk, når telefonen ligger i tasken eller lommen.

Lav en skærmlås


Du kan undgå, at telefonen starter programmer af sig selv ved at indstille en skærmlås. Skærmlåsen ”fryser” din skærm, så den ikke reagerer på bump og berøring, når du transporterer den.

Vær opmærksom på


Når du vælger at fryse din mobilskærm, så kan den låses op af alle. Du er altså ikke beskyttet mod ondsindede personer, der udnytter eller stjæler andres mobiltelefoner.


Hvis du er interesseret i at sikre din mobil mod ondsindede personer, mens den er tændt, så se mere her.

Guide til skærmlås på Emporia Smart telefonen


I denne vejledning viser vi, hvordan du fryser skærmen på din Emporia Smart telefon, så den ikke går ind i programmer af sig selv eller ringer til kontakter uden dit samtykke.

1/7

Trin 1. Gå til startsiden. Tryk på tandhjulet øverst.

2/7

Trin 2. Tryk på ”Flere indstillinger”.

3/7

Trin 3. Bladr helt ned.

4/7

Trin 4. Tryk på ”Sikkerhedsindstillinger”.

5/7

Trin 5. Tryk på ”Skærmlås”.

6/7

Trin 6. Tryk på ”Træk fingeren hen over”.

(Hvis du vil fjerne låsen, så tryk i stedet på ”Ingen”)

7/7

Trin 7. Næste gang du tænder skærmen, vil den se ud som på billedet nedenfor.

For at låse skærmen op skal du trykke på hængelåsen og føre den til højre med fingeren – så er mobilen klar til brug.

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service