77 34 18 18

Lav en automatisk indholdsfortegnelse i Word


Det er nemmere at få Word til at lave en automatisk indholdsfortegnelse end at skrive den selv. Denne guide viser, hvordan du opretter en indholdsfortegnelse, når du har skrevet teksten færdig.

Thumbnail-med-tekst.png

Brug overskriftstypografi


Brug ”Typografierne”, når du laver overskrifter i dit Word-dokument. Typografierne er formateret tekst, som Word-dokumentet husker som overskrifter. På den måde kan Word lave indholdsfortegnelsen af sig selv, når du sætter dokumentet til det.

Sådan finder du Typografierne


Marker overskriften. Gå til fanen ”Hjem”, og vælg ”Overskrift 1” til nye afsnit og ”Overskrift 2” til underoverskrifter. Fortsæt sådan, til du har alle overskrifter.

Indsæt en blank side


Først skal du lave en helt ny side, uden det påvirker din flotte tekst. Det er ret nemt. Gå til første side af din tekst og sæt cursoren foran det første ord, så musen ikke kan komme længere op i skrivearealet. Tryk på ”Ctrl” og ”Enter”. Voila – nu har du en helt blank side, som ikke påvirker teksten nedenunder.

Indsæt en indholdsfortegnelse


Nu vælger du fanen ”Referencer” og trykker på ”Indholdsfortegnelse” til venstre på værktøjslinjen. Så vælger du den slags indholdsfortegnelse, du helst vil have. Pssst - ”Automatisk tabel 1” passer til de flestes behov.

Opdater indholdsfortegnelsen


Du laver kludder i dokumentet, hvis du retter manuelt i indholdsfortegnelsen. Det er også nemmere at få Word-dokumentet til at opdatere indholdsfortegnelsen automatisk.

Hvornår skal indholdsfortegnelsen opdateres?


Det er nemt at opdatere indholdsfortegnelsen, når du har redigeret et afsnit. Du opdaterer indholdsfortegnelsen, hvis du eksempelvis har omskrevet et helt afsnit og givet det en ny overskrift.

Sådan opdaterer du indholdsfortegnelsen


Gå til indholdsfortegnelsen, og marker området. Tryk, hvor der står ”Opdater tabel” – det er umuligt at overse. Sådan – nu passer indholdsfortegnelsen med dokumentet igen.

Alfabetisk indholdsfortegnelse


Word kan en hel masse selv, hvis du beder dokumentet om det. De automatiserede funktioner sparer dig en masse tid og bøvl. Hvis du bare vil blære dig, så kan du også ordne indholdsfortegnelsen i alfabetisk rækkefølge.

Har du brug for Microsoft 365 Office til din computer?


Microsoft 365 Office indeholder de førende programmer til kontorbrug, herunder bl.a. Word, Excel, PowerPoint og OneNote. Produktet er en licens, som sendes over e-mail når din bestilling er gennemført.


Hos Duka hjælper vi dig med at installere Microsoft 365, når du køber det. Når det er tid til fornyelse af licensen (1 gang årligt), så hjælper vi dig også med dette, hvis du har brug for det.


Du får tilbudt at bestille Microsoft 365 Office ved bestilling af computer. Licensen dur til én bruger.


Pris 69 kr./md.


Bestil nu

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service