77 34 18 18

Opret e-mail-signatur i Outlook


Gør det nemt for dig selv. Opret en e-mail-signatur i Outlook, så slipper du for at skrive en afsenderhilsen hver gang, du sender en ny mail. Se videoen eller læs guiden nedenfor, så får du hurtigt oprettet en signatur til din e-mail.

Opret signatur


For at kunne oprette en signatur skal du først åbne en ny mail. Her finder du ”Signatur” under fanen ”Meddelelse”.


Har du allerede en signatur, vil du kunne se den som det første. Klik på ”Signaturer…” for at oprette en ny.


Klik på ”Ny”. Du skal nu give din signatur et navn, dermed du kan se forskel på de forskellige signaturer, du laver. Gør det let for dig selv og giv hver signatur et navn, der gør det nemt for dig at huske, hvordan signaturen ser ud. På den måde, er det lettere for dig at skifte mellem de forskellige signaturer, hvis du ikke vælger at gøre signaturerne til standardsignaturer, læs mere under ”Lav standardsignatur”.


Når du har givet din nye signatur et navn, klikker du på ”OK”.

Tekst i signaturen


Du skal nu skrive, hvad der skal stå i signaturen. Her er det altid en god idé at overveje, hvilket sprog signaturen skal være på, hvordan dit navn skal stå, skal der stå en titel, hvilke kontaktoplysninger såsom mobilnummer, mailadresse, adresse osv. der skal med i signaturen.


Vær opmærksom på, at der i din organisation kan være regler for opsætning, design og hvilke informationer, der skal med i din signatur. Undersøg derfor altid, hvilke regler I har i din organisation.


Når du har skrevet din tekst, klikker du på ”Gem”.

Lav standardsignatur


Du skal nu bestemme, i hvilke mails din e-mail-signatur skal indsættes. Du kan f.eks. have to forskellige standardsignaturer alt efter, om det er en ny mail, du skriver: ”Nye meddelelser”, eller om du svarer tilbage eller videresender en mail: ”Svar/videresendelser”.


Når du har taget stilling til, om signaturen skal være en standardsignatur eller ikke. Klikker du på ”OK”. Din signatur er nu oprettet. Har du valgt at signaturen er en standardsignatur ved nye meddelelser, vil du kunne se signaturen, når du vil skrive en ny mail.

Skift mellem signaturer


Du kan altid skifte mellem de forskellige signaturer, du har oprettet. Du kan skifte ved at klikke på ”Signatur” under fanen ”Meddelelser” og vælge den e-mail-signatur, du vil indsætte.


Du kan også højreklikke på din signatur i mailen, så får du samme oversigt og kan nemt skifte din signatur.


Har du brug for hjælp til andre ting i Outlook? Så se mere her.

Har du brug for Microsoft 365 Office til din computer?


Microsoft 365 Office indeholder de førende programmer til kontorbrug, herunder bl.a. Word, Excel, PowerPoint og OneNote. Produktet er en licens, som sendes over e-mail når din bestilling er gennemført.


Hos Duka hjælper vi dig med at installere Microsoft 365, når du køber det. Når det er tid til fornyelse af licensen (1 gang årligt), så hjælper vi dig også med dette, hvis du har brug for det.


Du får tilbudt at bestille Microsoft 365 Office ved bestilling af computer. Licensen dur til én bruger.


Pris 69 kr./md.


Bestil nu

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service