77 34 18 18

Windows: Anvendelse af computeren uden for dukaPC


Hvis du – eller andre – får behov for at anvende computeren til andet end det, der ligger i selve dukaPC, er der også mulighed for dette. Det kan for eksempel være at installere et spil, et program eller en printer. Hvis ikke du allerede er på startsiden i dukaPC, skal du trykke på dukaPC Startside i skærmens øverste, venstre hjørne.


Tryk dernæst på Skjul dukaPC-knappen i skærmens bund. Nu forsvinder dukaPC startsiden fra skærmen, og du får mulighed for at starte forskellige programmer op i Windows. Hvis du med tiden bliver så erfaren at du sagtens kan finde ud af windows, kan dukaPRO måske være løsningen.

Eksempelvis kan du gå på internettet ved at trykke på det blå e med teksten ”Internet Explorer” i skærmens venstre side eller i bunden.

For at benytte de mange muligheder i Windows og bl.a. få adgang til Kontrolpanel skal du trykke på Windows startknappen. Den kan se ud på disse to måder og findes nederst i venstre hjørne.

Når du ønsker at få dukaPC startsiden frem igen, trykker du blot på den røde dukaPC-knap i skærmens venstre side eller i bunden.



Få adgang til alle Windows-programmer og installation af flere


Der er mulighed for at åbne for funktionerne i Windows. Dette gør du ved at gå til dukaPC Startside og trykke på Hjælp.


Tryk på Lås computer op-knappen i højre side. Dette giver dig mulighed for at få åbnet op for alle funktionerne i Windows, herunder kontrolpanelet, som giver adgang til at installere programmer, printere, spil m.m.


Når du har foretaget de ønskede ændringer, går du blot tilbage til dukaPC og trykker på Lås computer-knappen, som du finder samme sted. Din computer er nu låst igen, og du undgår eventuelle uhensigtsmæssigheder.

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service