Trustpilot
+45 77 34 18 18

Fejlsøgning


Hvis du oplever, at din computer ikke reagerer, eller at den på andre måder opfører sig anderledes, end den plejer, er det en god idé at slukke for den og derefter tænde den igen. Dette vil ofte løse problemet. Gør det ikke det, er du naturligvis velkommen til at ringe til Duka Kundeservice.



Hvis du oplever en blå skærm, hvor der står, at du ikke må slukke computeren, fordi den installerer opdateringer, skal du bare lade den stå – den slukker selv, når den er færdig.


Nedenfor følger gode råd til at afhjælpe andre almindelige computerproblemer.


E-mail kommer ikke frem til modtageren


Der kan godt gå noget tid, fra du afsender en e-mail, og til den når frem til modtageren.


Den hyppigste årsag til, at e-mails ikke kommer frem til modtageren, er, at e-mailadressen er stavet forkert i adressebogen. Der skal kun et enkelt bogstav til, for at din e-mail ikke kan finde frem til modtageren. Kontroller derfor, at adressen er helt korrekt indtastet.



  • Brug kun små bogstaver

  • <Undlad at bruge æ, ø, å

  • En e-mail adresse indeholder aldrig mellemrum

  • Der skal ikke være punktum til sidst


Dernæst kan modtageren have indstillet sit e-mailprogram til kun at modtage e-mails fra kendte personer, og da du aldrig har skrevet med vedkommende før, vil du være en ukendt person. Bed vedkommende tjekke, om det skulle være tilfældet.


Tastaturet skriver kun store bogstaver


Tasten CAPS LOCK er ved et uheld blevet trykket ned. Find blot tasten på tastaturet, og tryk en enkelt gang på den, så vil bogstaverne igen blive skrevet med småt.


Tastaturet vil ikke skrive tal


Tasten Num Lock - kan også hedde Num Lk - er ved et uheld blevet trykket ned. Find blot tasten på tastaturet, og tryk en enkelt gang på den, så vil du igen kunne skrive tal.


Genveje


Du kan lukke programmer – også DukaNEMT - ved at holde tasten Alt nede, samtidig med at du trykker på tasten F4. Herefter kan du starte DukaNEMT igen.


Du kan minimere/skjule DukaNEMT ved at trykke på tasterne Alt og F10.

Seneste nyheder, guides, tips og tricks

Spørgsmål og svar Kunde Service