Sådan læser og besvarer du e-mails
Når du modtager en ny e-mail, vil du med en dukaPC computerløsning kunne se denne i listen til venstre under Modtaget post 1. Herunder kan du se de forskellige E-mails, du har modtaget, hvem afsenderen er, og hvad vedkommende har skrevet i overskriftsfeltet. Hvis e-mailen er ulæst, vil konvolutten være lukket. Har du derimod tidligere læst e-mailen, vil konvolutten stå åben.
Når du har modtaget svar på en e-mail, skal du trykke på den i venstre side af skærmen 2, hvorefter den bliver grøn, og indholdet vises midt på skærmen 3.
Hvis du synes, at skriften er for lille, kan du trykke på knappen Gør større 4 umiddelbart under teksten.
Nu har du både sendt og modtaget en e-mail. Hvis du modtager en e-mail, som du ønsker at besvare, kan du anvende knappen Besvar denne e-mail 5, når du har e-mailen fremme på skærmen. Når du besvarer en e-mail på denne måde, behøver du ikke at vælge en modtager, da modtageren automatisk vil være den person, der skrev den oprindelige e-mail til dig.