2 min.
Trustpilot
+45 77 34 18 18

Spørgsmål og svar: Kaspersky Internet Security

Bliv klogere på Kaspersky Internet Security


Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du installerer Kaspersky Internet Security, hvordan du kan få hjælp, hvordan du skifter til en ny computer og meget mere. Tag endelig fat i os på 7262 9030 eller skriv en e-mail til kaspersky@duka.dk, hvis du har spørgsmål, som ikke blev besvaret her.

Duka support

Hvad hjælper Duka med?

Duka hjælper, når Kaspersky ikke fungerer. Hvis Kaspersky ikke fungerer korrekt, sidder vi altid klar til at finde en løsning på problemet. 

Hvordan hjælper vi?

Duka hjælper ved at guide jer igennem de problemer, der skulle være inde i Kaspersky. Duka hjælper også ved at stå til rådighed med vejledninger, der kan hjælpe med at løse et problem.  

Åbningstider for support

Du kan få hjælp til Kaspersky Anti Virus alle hverdage i tidsrummet 9.00 - 16.30.

Jeg kan ikke få Safe Money til at virke

Det kan der være flere årsager til. Vi anbefaler, at man følger vores guide til at sætte Safe Money op for første gang - så er alt nemlig indstillet korrekt. Hvis den stadig ikke fungerer, sidder vi klar på telefonen. 

Jeg kan ikke få pop-up-meddelelser til at forsvinde?

Android: Vi anbefaler at man følger den guide, Duka har lavet. Ellers kontakt Duka 

Computer: Vi anbefaler ikke, at man slår notifikationer fra på computeren, idet man så kan gå glip af vigtige beskeder. Det er altid en god ide at reagere på de beskeder, Kaspersky kommer med, idet Kaspersky forsøger at beskytte din computer. 

Jeg kan ikke se mit webcamera?

Der kan være flere årsager. Webcamera kan være blokeret i Kaspersky. Du skal i så fald ind og fjerne blokeringen under ’Beskyttelser’.  

Jeg kan ikke finde ud af at opsætte My Kaspersky?

Vi anbefaler, at du følger vores vejledning til opsætning af My Kaspersky, så du er sikker på, at det er opsat korrekt. 

Jeg kan ikke få Kaspersky til at blive grøn // Android

Der kan være flere årsager til dette. Kaspersky vil informere dig om, hvad problemet er, hvis du trykker et sted på det gule skjold. Kaspersky fortæller også, hvad løsningen er på det. Hvis det ikke løser det, sidder vi klar på telefonen. 

Jeg har modtaget en fil, som Kaspersky siger, ikke er sikker! Hvad gør jeg?

Hvis det er en fil, du ikke ved, hvor kommer fra, og Kaspersky siger, at den ikke er sikker, så lad være med at åbne den.  Hvis det er en person, du ved hvem er, der har sendt filen, så tag kontakt til personen for at høre, hvad der er i filen.  Hvis han siger, den er sikker, kan du roligt åbne den, men som hovedregel skal du lade vær med at åbne filer, med mindre du er 100% sikker på, de er sikre. 

Kan jeg få pengene retur?

Når produktet først er købt, har man frasagt sig fortrydelsesretten, fordi Kaspersky er software. Der er nemlig ingen fortrydelsesret på software. 

Kan jeg flytte min licens?

Det kan du sagtens. Sørg for at være logget ind på “My Kaspersky”. For at flytte en licens, skal man ind under “Enheder”.  Her kan du vælge den enhed, du vil frakoble. Derefter kan Kaspersky-licensen benyttes på en ny computer/mobil. 

Jeg kan ikke finde min licensnøgle i My Kaspersky

Licensnøglen kan du finde under licenser i My Kaspersky. Du finder den under “Detaljer”.  

Hvor ændrer jeg min E-mail til My Kaspersky?

Du kan ændre din e-mail under kontoindstillinger i My Kaspersky 

Jeg får besked om, at der er noget, der bruger mit webcamera

Hvis Kaspersky siger, der er noget, der bruger dit webkamera, og du ikke kender noget til det, kan du deaktivere kameraet i Kaspersky.

Kan jeg få virus på computeren, selvom jeg har Kaspersky?

Man kan ikke få et program, der beskytter 100% mod virus, medmindre man aldrig går på nettet. Man skal derimod opfatte Kaspersky som et program, der er både kan at beskytte dig og vejlede dig i potentielt farlige situationer og derved minimere risikoen for at opleve en virus på computeren. 

Hvordan scanner jeg computeren for virus?

Man kan selv vælge mellem en række scanninger under “Scanning”-modulet i Kaspersky. 

Hvordan fikser jeg error code 1304?

Error code 1304 henviser til en fejl i installationen. Hvis man tidligere har haft et andet virusprogram, anbefaler vi, at man fjerner det helt, før man installerer Kaspersky, da dette kan skabe problemer. Vi anbefaler ellers at benytte Kavremvr, der sørger for, at det ikke er rester fra en tidligere version af Kaspersky, der forstyrrer. Du kan hente programmer her.

Jeg har glemt min adgangskode til My Kaspersky

Du skal gå ind på My Kaspersky og trykke på “Log på” og så ”Glemt adgangskode”. 

Jeg kan ikke få forældrekontrol til at virke?

Vi anbefaler, at du følger vores guide til forældrekontrol, så du er sikker på, at det virker. Hvis det ikke virker, så kontakt Duka. 

Jeg kan ikke få lov at lave en rootkitscanning

Man kan ikke sætte en enkeltstående rootkitscanning i gang. Den bliver automatisk sat i gang af Kaspersky, når den finder det nødvendigt. En rootkitscanning er dog inkluderet i en fuld scanning, hvorfor man kan gennemføre en rootkitscanning ved at sætte en fuld scanning i gang. 

Kaspersky udfører selv en rootkitscanning. Hvad er det? og hvorfor?

Rootkit er malware, der ligger godt gemt på din computer. Rootkits er svære at få øje på, fordi de lader som om, de ikke er malware. En rootkitscanning undersøger de dybe lag på computeren, og Kaspersky sætter selv denne scanning i gang for at holde computeren sikker. 

Jeg har en scanning, der står som ikke fuldført. Er det et problem?

Det er som udgangspunkt ikke et problem, idet der kan være flere årsager til, at en scanning ikke er gennemført. Hvis man opdager, at der er en scanning, der ikke er gennemført, anbefaler vi, at man manuelt gennemfører den scanning, der ikke er blevet gennemført. Hvis den ikke viser nogen trusler, er der ikke noget problem. 

Kaspersky advarer mig om et udløbet eller ugyldigt certifikat?

Netsider og alle slags domæner bruger certifikater til at identificere sig med. Man kan sammenligne det lidt med vores pas. Hvis Kaspersky advarer om et certifikat, er det altså, fordi Kaspersky ikke finder certifikatet gyldigt. Dette kan der være flere årsager til, hvorfor vi anbefaler at ringe til Duka. 

Kaspersky advarer hele tiden, og jeg kan ikke få lov at gå på nettet

Det er formentlig, fordi man forsøger at komme på et netværk, hvor selve login-processen foregår i browseren. Advarslen kommer, fordi netværket omdirigerer dig til loginsiden. Løsningen er at tillade omdirigeringen til loginsiden. Når der er logget ind, skulle problemerne forsvinde. Hvis de mod forventning ikke gør dette, sidder vi klar på telefonen. 

Jeg har kørt en sårbarhedsscanning, og Kaspersky advarer om sårbarheder. Hvordan løser jeg dem?

Kaspersky kommer selv med løsninger på de sårbarheder, den har fundet. Følg evt. denne guide, der leder dig gennem en sårbarhedsscanningm og hvordan du tager sig af sårbarhederne. (indsæt her guide til sårbarhedsscanning) 

Jeg kan ikke få min Kaspersky opdateret

Kaspersky sørger som udgangspunkt for altid at være opdateret. Hvis den ikke er tilstrækkeligt opdateret, vil den advare dig som bruger og fortælle, hvad du skal gøre for at få den korrekt opdateret. Hvis du alligevel ikke kan få opdateret Kaspersky, sidder vi klar på telefonen. 

Min beskyttede Safe Money-browser advarer mig

Hvis Kaspersky Safe Money internet markerer med alt andet end grønt anbefaler vi, at man afbryder transaktionen eller indtastningen af andre følsomme oplysninger. Når Kaspersky advarer, er det fordi den ikke har tillid til den side, du har fundet frem på computeren. Kaspersky advarer altså ikke uden grund. 

Kan jeg sætte en scanning i gang, selvom jeg ikke er ved computeren?

Ja, det kan du godt. Computer skal dog være tændt, ellers starter scanningen først, når du tænder computeren. 

Der er ting på en hjemmeside, jeg ikke kan få lov at se

I Kaspersky er der en funktioner, der hedder “Banner Block”, der sørger for at skjule reklamer for dig, sådan at du ikke skal plages af dem. Når denne funktion er slået til, kan det dog også resultere i, at den opfatter dele på sider, der ikke er reklamer, som reklamer, og skjuler dem. Prøv derfor at slå denne funktion fra i Kaspersky. 

Kaspersky abonnement

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Du har ikke mulighed for at opsige dit abonnement, da du har købt abonnement for et år.  

Hvem ringer jeg til, hvis jeg har problemer med Kaspersky?

Du ringer til Duka, som er den danske support for Kaspersky på nummeret 72 62 90 30 .

Hvordan installerer jeg Kaspersky på en Windows computer?

Efter du har købt produktet, vil du få tilsendt en e-mail med et link til en installationsfil. I denne e-mail vil du også modtage den licensnøgle, du skal bruge til at aktivere Kaspersky.

Hvordan installerer jeg Kaspersky på en Macbook?

Efter du har købt produktet, vil der blive tilsendt en e-mail til dig, hvor de vil modtage et link til en fil. I den e-mail modtager du også den aktiveringskode, du skal bruge til at aktivere Kaspersky.  

Kan Kaspersky Internet Security køre på Windows 7 og 8?

Ja, det kan det godt, men det fungerer mest optimalt i Windows 10.

Kan man have mere end et antivirusprogram installeret på computeren?

Ja, det kan du godt. Det frarådes dog KRAFTIGT, at man har det, da det kan give store problemer. 

Hvor mange enheder kan jeg bruge i forbindelse med min licens?

Du har mulighed for at tilkoble to enheder pr. licens., så hvis du ønsker flere end to enheder, skal du købe en licens mere. Du kan dog godt have tilknyttet flere licenser til den samme My Kaspersky 

Jeg har fået ny computer og vil gerne bruge Kaspersky på min nye computer?

Det kan du sagtens. Sørg for at være logget ind på My Kaspersky, da man her har mulighed for at flytte licenser fra én computer til en anden. Det eneste, du skal gøre, er at installere Kaspersky på den nye computer og derefter flytte licensen over til den i My Kaspersky. 

Hvad er My Kaspersky, og er det vigtigt, at jeg oprettet en konto herigennem?

Man kan opfatte My Kaspersky som en kontrolcentral. Herfra har man overblik og kontrol over alle éns licenser og enheder, der har Kaspersky installeret. Det er derfor også vigtigt, at du har en My Kaspersky, idet det giver dig adgang til dine licensnøgler i tilfælde af, at mister dem. Man stiller altså sig selv i en meget bedre situation, hvis uheldet skulle være ude. Vi anbefaler derfor på det kraftigste at oprette en My Kaspersky. 

Hvordan opgraderer jeg til Kaspersky Total Security?

Vi understøtter på nuværende tidspunkt ikke Kaspersky Total Security, så hvis du ønsker det, kan vi desværre ikke supportere det. Du vil i stedet skulle kontakte Kasperskys skandinaviske support. 

Danmarks bedste kundeservice: Vi holder, hvad vi
lover, og vi bliver ved, til det virker

Vi hjælper med et smil, så ring til os på 77 34 18 18

Ring til os. Vi søger for, at du slipper for IT, der driller, og vi hjælper dig, hvis du har et spørgsmål til brugen af din computer.
Med en computer-løsning fra Duka har du ubegrænset adgang til IT support og fjernsupport, der bliver ved, til det virker. Du får en computer, der er lige til at gå til, og du har altid en at gå til, hvis du bliver i tvivl. Hos os findes der ingen dumme spørgsmål – kun dumme svar.

Hjælpen er altid lige ved hånden

Har du brug for hjælp undervejs, sidder vi klar på +45 77 34 18 18

Seneste nyheder, guides, tips og tricks

Spørgsmål og svar Ring mig op Kunde Service